“Vil du arbejde med foto, web og grafisk design? Være en del af det kreative team, der udvikler nye idéer, layouter, fotograferer og billedbehandler. Så er denne linie lige noget for dig”

Vi er først og fremmest skolens inhouse reklamebureau og står for al digital og trykt materiale til skolen og dens faglinjer samt kunder i byen. Du lærer at bruge et digitalt kamera, at fotografere i forskellige vinkler og billedudsnit og hvordan du forbedrer en billede eller leger med effekter i Photoshop. Vi tager på fotoshoots og fotograferer til konkrete kundeopgaver, events eller laver vores egne fotoudstillinger i skolens offentlige Café Bataillionen. Vi deltager i Produktionsskolernes film- og fotokonkurrence  Zoom Festival. 

FILM
Som en mindre produktion laver vi video og korte værkstedsfilm. Vi ideudvikler, laver storyboards finder locations, filmer og klipper til sidst i Windows Movie Maker eller Sony Vegas.

PLAKATER, GRAFISK DESIGN & ILLUSTRATIONER
Dine kreative evner og gode sans for det visuelle udtryk får frit spil hos Medie. Du kan designe logos, flyers, plakater… ja alle typer af reklamer til både tryk og digital brug. Du lærer at sammensætte skrifttyper, farver, former, billeder og grafik, så det har en fed stil og passer til målgruppen. Kan du tegne og male i hånden, er det ren bonus! Du lærer at bruge bruge Adobes professionelle grafiske programmer som Indesign og Illustrator.

FACEBOOK & WEBSITE
Vi updaterer Skolens Facebook– og hjemmeside med tekst, fotos og video i WordPress.


På Medie arbejder vi med:

  • Digital fotografering og billedbehandling
  • Idéudvikling og storytelling
  • Grafisk design og layout
  • Logo, illustrationer og tegning
  • Udstillinger af elevers værker
  • Film og filmproduktion
  • Hjemmesider og sociale medier
  • Print og plakatplot

Du vil også få:

  • Et førstehjælpsbevis
  • Et hygiejnekursus samt bevis

 

Se vlog om dagligdagen på medielinien:

Faglinjer og uddannelser

Om skolen

Lovgrundlag

Politikker

Kontakt