Service & Håndværk

– TRÆ-, METAL- & VEDLIGEHOLDELSE 

“Kan du lide at arbejde med dine hænder? Interesserer du dig for håndværk? Så kan vi tilbyde dig en spændende og udfordrende hverdag på Service & Håndværk Linjen”

Du vil få et bredt kendskab til diverse håndværktøj og færdigheder i at anvende disse, samt kendskab til håndværksmæssige grundprincipper inden for fx tømrer, smed og maler.

Målet er, at du bliver afklaret med, hvilket håndværk der er det rette for dig. Som en del af din afklaring, vil vi kombinere dit forløb med en eller flere praktikker i en virksomhed, og du får også mulighed for at komme i et kombinationsforløb på en teknisk skole.

Du kommer til at arbejde for kunder “ud af huset”. Derfor lægger vi stor vægt på, at arbejdet bliver udført grundigt og professionelt.

Når vi arbejder med træ, lærer du at måle op, save, slibe, høvle, bore, skrue og meget mere. Vi laver fx bordebænke-sæt, legehuse, blomsterkummer, opsætning af hegn eller shelters.

I metal kan du få lov at prøve at svejse, klippe, bukke, slibe, skære og bore i jernet. Vi laver fx grille af halve tønder, blomsterstøtter, cykelstativer.

Det er også os, der tager os af vedligeholdelsen og renoveringen af vores skole. Vi laver maleropgaver, fugninger, pudsning af vægge, mindre brolægningsopgaver, snerydning eller hvad der nu er brug for.

Nogle perioder vil der være mere fokus på arbejdet i træ, andre perioder vil det være på metal. Det kommer an på, hvad der efterspørges.

Det, vi kræver af dig, er, at du er en god kammerat, møder til tiden hver dag, er interesseret i at lære noget og gider høre efter, passer dit arbejde, er villig til samarbejde, respekterer og behandler de andre deltagere ordentligt. Vi har en god tone på værkstedet – krydret med lidt værkstedshumor!

Service & Håndværk er ledet af en linjeleder, i samarbejde med skolens pedel.

IMG_6872
fot3

IMG_6748 IMG_0053

På SERVICE & HÅNDVÆRK LINJEN kan du lære:

  • Bearbejde træ
  • Værktøjskendskab
  • Vedligeholdelse af bygninger
  • Male
  • Brolægning
  • Renovering og vedligeholdelse
  • Beskæring og pleje af grønne
    områder

Faglinjer og uddannelser

Om skolen

Lovgrundlag

Politikker

Kontakt